Christine Skovsgaard Brun

#6 på Venstres liste til Helsingør byråd

Helsingør kommune har udfordringer med erhvervsvenlighed, karakterniveauet for 9. kl. er lavt og vi har en stor del af de arbejdsdygtige indbyggere på overførselsindkomst.

Disse problemstillinger løser vi bl.a. ved at udforske nye måder at få arbejdspladser på, afprøve nye læringsmetoder og ved at tænke bæredygtigt og holistisk.

Vi skal føre en økonomisk ansvarlig politik, der prioriterer udvikling og vækst og ikke blot tilfører flere penge. Kulturen skal tjene sig ind, ikke være en udgift og velfærd og tryghed skal være fundamentet for en sund kommunekasse.

Baggrund

Jeg er 34 år, bosat i Hornbæk med min datter. Jeg arbejder i VELUX og elsker at vi i Helsingør kommune har så smukke og trygge rammer, men er bevidst om, at der er plads til forbedring.