![]() |
VENSTRE i Helsingør kommune
Generalforsamling 2012
TID & STED: Tirsdag den 31. januar 2011, kl. kl.19.00
Espergærde Bibliotek, Kløvermarken 12, 3060 Espergærde
DAGSORDEN: 1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold
4. Behandling af regnskab 2011
5. Behandling af indkomne forslag, herunder bestyrelsens forslag til
lokalgrupper og udvalg
6. Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om kontingent for
2013, bestyrelsen foreslår 285 kr.
7. Valg af formand
nuværende er Jacob Levin Svendsen
8. Valg af næstformand
nuværende er Nina Uhland Kristensen
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
10. Valg af formand for kandidatbestyrelsen
nuværende er Jacob Levin Svendsen
11. Valg til kandidatbestyrelsen
Bestyrelsen foreslår vælgerforeningens bestyrelsesmedlemmer
12. Valg af medlem til regionsbestyrelsen
nuværende er Jørgen Svaneberg
13. Valg af medlem til Europa-udvalg Nordsjælland
nuværende er Gregers Schack
14. Valg af delegerede til landsmødet
15. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
16. Valg af fanebærer og fanevagt
17. Eventuelt
POLITISK DEBAT
![]() |
Tilmelding til Olav Berntsen senest den 8. december på
telefon: 20 47 44 92
mail: danfo@email.dk
kuvertprisen kr. 285 betales ved indgangen
![]() |
![]() |
Hans Andersen (V) stiller i år op som folketingskanditat for Venstre i Helsingør-kredsen! Hans har tidligere været folketingsmedlem fra 2001-2007 og har god erfaring med at arbejde på Borgen.
Hans Andersens Mærkesager er blandt andet:
Frihed under ansvar
Vi skal give frihed til borgerne, erhvervslivet og kommunerne og fjerne unødvendige regler og bureaukrati. Frihed under ansvar skal fortsat være den bærende værdi.
Vi skal skabe vækst i Danmark
Velfærd kræver velstand. Vi skal udnytte vores styrkepositioner bedre. Vi skal skabe sund vækst. Konkurrenceevnen skal forbedres.
Styr på økonomien
Vi skal sætte tæring efter næring. Kriseregningen skal betales. 12 min. er flot retorik men ikke løsningen.
Nordsjællands dagsorden
Nordsjælland er et fantastisk sted at bo og leve. Bedre infrastruktur og uddannelsesinstitutioner skal vi fortsat kæmpe for.
Valgfrihed og kvalitet i sundheden
Superhospital ved Hillerød. Valgfrihed, kvalitet og tryghed i behandlingen.
Du kan læse meget mere på http://hansandersen.dk/
Kære medlem
Hermed en liste over kommende arrangementer:
- Byrådsmøde mandag den 20. juni kl. 17.00
- Statsminister Lars Løkke inviterer til Sankt Hans arrangement d. 23. juni kl.17.00 på Marienborg(se mere på stm.dk).
- Bestyrelsen holder bestyrelsesmøde den tirsdag den 28. juni på Espergærde bibliotek(kun for bestyrelsen og byrådsgruppen).
- Medlemsmøde på Bavarian Nordic tirsdag den 23. august. Administrerende direktør Anders Hedegaard informerer Venstres medlemmer om virksomheden. Nærmere information herom fremsendes primo august 2011(Kun for V-medlemmer).
Jeg håber at du har lyst til at deltage i arrangementerne ovenfor.
Med venlig hilsen
Jacob Levin Svendsen
Formand for Venstre i Helsingør kommune.
Er vi klar!
Sommeren står for døren, og de fleste har naturligvis tankerne på alt andet end politik og den kommende folketingsvalgkamp. Vi skal huske at bruge sommeren på at hygge os, lade op og nyde, at vi bor i sådan et dejligt land som vi gør! Men når sommeren er på retur, børnene starter i skole og hvepsene bliver aggressive, skal vi i arbejdstøjet og til at tænke på den kommende valgkamp, som efter min mening bliver skudt i gang midt i august. I vælgerforeningen har vi allerede forberedt mange ting, men der er stadig mange opgaver, som vi gerne vil have en hjælpende hånd til, så hvis du er god til at skrive(lave løbesedler eller små artikler til lokalaviserne), være chauffør for en plakatophænger, når valg bliver udskrevet, let på ben og vil dele nogle pjecer ud i dit nabolag eller ønsker at bage kage/lave kaffe, når vi afholder gade arrangementer, eller har lyst til deltage på et af vores mange gadearrangement skal du bare sætte dig til tasterne og sende mig en lille hilsen - gerne fortælle hvordan du kan hjælpe Venstre i valgkampen.
Ligeledes vil jeg opfordre alle til at skrive eller ringe til mig, såfremt man har gode og gerne skæve ideer til den kommende valgkamp. Vi har behov for al jeres hjælp, såfremt vi stadig skal have en borgerlig/liberalstyret regering de næste fire år!
Så er vi klar, nej ikke helt endnu, men vi er godt på vej og med din hjælp bliver vi helt klar til kamp.
God sommer!
De bedste liberale hilsner
Jacob Levin Svendsen
Formand for Venstre i Helsingør kommune
Tlf.: 27501233
![]() |
Traditionen tro, afholder Venstre i Helsingør Kommune grundlovsmøde d. 5. juni, for at fejre vores Grundlov.
Grundlovsmødet afholdes i parken på Helsingør Vandrerhjem, Nordre Strandvej 24, 3000 Helsingør
Søndag den 5. juni kl. 11.00 ? 13.30
Indleder og ordstyrer under mødet, vil være formand for Venstre i Helsingør Kommune Jacob
Levin Svendsen. Forsvarsminister, Gitte Lillelund Beck vil holde den politiske grundlovstale.
Endvidere vil borgmester, Johannes Hecht-Nielsen
samt folketingskandidat og gruppeformand for Venstre
i Regionsrådet, Hans Andersen holde tale.
På Vandrerhjemmet er der mulighed for at købe en let
anretning samt kaffe/the og kage til fornuftige priser.
Alle er velkomne til grundlovsmødet - tilmelding ikke nødvendig!
Med venlig hilsen og på gensyn
Venstre i Helsingør Kommune,
Jacob Levin Svendsen - formand
Tlf.: 27 50 12 33 - Mail: jacoblevinsvendsen@tiscali.dk
![]() |
Formandens beretning på vælgerforeningens & kandidatbestyrelsens generalforsamling tirsdag 25. januar 2011, kl. 1930 på Kulturværftet
Året som ny formand:
2010 var året, hvor jeg blev valgt til formand for Venstre i Helsingør kommune. Jeg havde naturligvis gjort mig nogle tanker for året, og jeg vil her i beretningen komme ind på, hvad der er lykkes, hvad der ikke er lykkes og naturligvis hvilke tanker, jeg har for det kommende år.
Da jeg blev valgt til formand havde jeg 4 fokus områder
1: En synlig vælgerforening ? og gerne flere medlemmer
2: En synlig bestyrelse, hvor liberal politik og ideer fødes
3: En tæt dialog med Johannes og Hans.
4: En konstruktiv og fremadrettet dialog, i særdeleshed med de borgerlige partier i kommunen.
Er det så lykkes at få en synlig vælgerforening: Både ja og nej. Vi har afholdt 10 bestyrelsesmøder, hvoraf nogle har været åbne og med gæster udefra. Bl.a. var vi på besøg på Venstres sekretariat for at Kick-starte vores arbejde med en handlingsplan til den kommende medlemshvervningskampagne. Vi havde også et oplæg om turisme i Hornbæk og i særdeleshed Hornbæk Havn. Derudover havde vi besøg af en repræsentant for Vækst og Viden, som fortalte om organisationen.
Vi har afholdt 8 medlemsmøder. Som medlem af Venstre i Helsingør har man kunnet møde vores Borgmester til 6 af vores medlems arrangementer, derudover har man kunnet møde gruppeformand for Venstres folketingsgruppe, Kristian Jensen, politisk ordfører, Peter Christensen, folketingsmedlem Sophie Løhde, Fødevareminister Henrik Høegh, Skatteminister Troels Lund Poulsen, og i morgen er vi en gruppe, som skal ind og hilse på Udviklingsminister Søren Pind!
Har vi fået flere medlemmer: både ja og nej. Vi har siden september fået ca. 15 nye medlemmer, men der var desværre en stor afgang af medlemmer de første 2 måneder af året, hvorfor i vi dag er 159 medlemmer. Det er bl.a. derfor, at vi i bestyrelsen har igangsat projektet med at hverve nye medlemmer og vedtaget en ret omfangsrig handlingsplan ? Stor tak til bestyrelsen for deres opbakning hertil. I den forbindelse kan jeg oplyse, at bestyrelsen har nedsat et handlingsplanudvalg, som kontinuerligt arbejder med medlemshvervning.
Vores mål er at, vi er ca. 250-300 medlemmer om et års tid!
Synlighed er jo flere ting, men vi kan da nævne, at selv lederne på Nordsjælland læser vores medlemsblad Kronbladet, og det er da positivt! Derudover har vælgerforeningen haft artikler i Dagbladet og Nordsjælland, men den største forskel er jo borgmesteren, som er en markant og flittig skikkelse i vores lokalaviser. Johannes er knagende dygtig og gør et kæmpe stykke arbejde for vores kommune og for vores gamle parti. Stor tak for det!
Samarbejdet imellem Borgmester Johannes Hecht-Nielsen og Hans Andersen har fungeret fortrinligt. Vi har afholdt månedlige gruppemøde hvor næstformanden, Nina Uhland, og første suppleant, til byrådet, William Leedgaard, også har deltaget. Det har været et forum, hvor Venstre politik og strategi er blevet drøftet og debatteret livligt.
Med afsæt i det indgåede budget i efteråret 2010 må man sige, at borgmesteren bestod sin første prøve. Det var utroligt flot, at Hans og Johannes kunne samle så mange partier bag budgettet!
Jeres samarbejde fungerer upåklageligt, hvilket er en stor fryd for mig som formand. Og det fik jer ikke til at ryste på hænderne, da skeletterne begyndte at vælte ud af borgmesterskabene i en lind strøm. Andre ville nok have lavet nogle hurtige og lette løsninger, når der skulle findes besparelser og lukkes huller efter regnefejl for hundrede millioner kroner.
Jeg ved at I kæmper for, at sammenholdet i den borgerlige lejr bliver genoprettet, og det sætter jeg stor pris på, for det er jo ingen hemmelighed, at jeg gerne ser en bred konstituering efter næste kommunevalg, selvfølgelig med en borgerlig borgmester og allerhelst Johannes igen!
Som formand fik jeg også adgang til Venstres hovedbestyrelse, det er her hvor tingene sker!
Hvilken forvandling der er sket i vores parti de seneste år. Jeg har altid oplevet en god og konstruktiv stemning på hovedbestyrelsesmøderne og medlemsmøderne, men efter Lars Løkkes berømte Nytårstale i år, er der virkelig sket noget. Vi har fået momentum, som nogle kommentatorer så fint kalder det. Vi er blevet vækket, og jeg må sige, at hvis jeg på noget tidspunkt siden 1997, hvor jeg meldte mig ind Venstre, har været i tvivl om jeg var Venstremand, er jeg det bestemt ikke mere. Vi i Venstre er nemlig liberale, ansvarlige og tør godt fortælle vælgerne tingene før valgene. Velfærd eller Efterløn!
Landpolitisk - vi skal til folketingsvalg!
I år er året, hvor vi skal til folketingsvalg, og valgkampen er mere eller mindre skudt i gang. Vi skal med sædvanlig iver, gejst og hårdt arbejde kæmpe for, at Lars Løkke Rasmussen stadig er vort lands Venstre statsminister. Lars Løkke har satset stort, at ville gå på valg på, at tage noget fra folk (efterlønnen), men vi har jo i Danmark ikke noget alternativ. Vi har ikke råd til, at lade sunde og raske borgere gå på efterløn, når vi inden længe vil mangle deres arbejdskraft for at holde Danmark i gang.
Derudover vil det være en kæmpe katastrofe hvis Helle Thorning, Villy Søvndal og Ole Sohn kommer til at regere i dette land. Jeg tør slet ikke tænke på konsekvensen for bl.a. boligejerne. Vi vil opleve stigende renter, lavere rentefradrag og ekstra beskatning over en bred kam. Og ja, de vil afvise det hele før et valg, men lur mig om ikke de røde vil bruge et gammelt kneb, nemlig, at efter en månedstid med ministerbiler at oplyse, at det hele ser meget være ud, end selv de værste forudsigelser forudså. Derfor kan ?vi?(de røde) ikke gennemfører det, vi har lovet i denne valgperiode, for der mangler penge til det? og så må lønmodtagerne, boligejerne og virksomhederne holde for med ekstra skatter, og Ugebrevet A4 og fagbevægelsen vil naturligvis bakke op!
Der er simpelt hen for meget på spil til, at vi kan overlade landet til bl.a. tidligere kommunister, og dermed deres forfærdelige tankegang!
Vores egen folketingskandidatHans Andersen har en fornuftig chance for at blive valgt, nu hvor Thor Petersen har valgt, at stoppe i politik. Hans vil efter min opfattelse komme til at kæmpe om det 4. mandat med Klaus Markussen fra Hillerød. Lars Løkke, Sophie Løhde og Claus Hjort er ret sikre.
Jeg vil derfor opfordre alle Venstre-medlemmer og sympatisører til at melde sig hos Hans eller formanden på vores respektive mailadresser, da vi får brug for alle, enten I vil bage en kage, lave kaffe, dele brochurer ud, hænge plakater op eller andet som kan styrke vores parti og dermed sikre, at de røde ikke vinder valget. HUSK det, for der er meget på spil!
Hans Andersen blev ny gruppeformand!
2010 blev også året, hvor Hans Andersen blev udpeget til, at være gruppeformand for Venstres gruppe i Region Hovedstaden. Jeg ved, at du lægger et stort stykke arbejde i Regionen, og vi er glade og stolte over, at du kæmpe den liberale sag mod Vibeke Storm Rasmussen. Kør på, for hun er snart færdig!
Lokalt vil vi forsætte aktiviteterne!
I det kommende år vil jeg forsætte med vores medlemsmøder både lokalt og med folketingsmedlemmer og ministre. I morgen er vi nogle, som skal på besøg hos Udviklingsminister Søren Pind. Og jeg kan allerede oplyse, at Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kommer til vores Grundlovsmøde, som i år bliver afholdt på Helsingør Vandrerhjem.
Ellers vil det kommende folketingsvalg naturligvis fylde en del, og bestyrelsen har derfor nedsat et Folketingsvalgudvalg, hvor strategi mm. drøftes. Hans vil indkalde til et strategimøde forud for folketingsvalget inden længe på rådhuset. Såfremt du gerne vil deltage, kan du give besked herom til Hans.
Tak til:
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Poul Larsen for hans arbejde i Venstres bestyrelse gennem tiden. Ligeledes vil jeg takke Arne Larsen, Kirsten Sand, Karsten Bernstein og Kirsten Trojelt, som alle ønsker at stoppe i bestyrelsen.
En stor tak til bestyrelsen, som virkelig har taget handsken op og taget arbejdstøjet på. Bestyrelsesmedlemmer har bl.a. deltaget i konferencer, seminarer, landsmødet og workshops i Venstre eller LOF sammenhæng - tak for det!
Jacob Levin Svendsen
Seneste nyt fra Venstre.dk
Regeringen har svært ved at finde sine egne ben i forhold til Tobin-skatten.
SRSF-regeringens energiplan vil betyde store ekstraregninger til familierne, og den vil sætte danske arbejdspladser på spil.
Den seneste uge har de tre regeringspartier indtaget så mange forskellige holdninger til indførelsen af en fælles europæisk finansskat, at det er umuligt at blive klog på regeringens egentlige st...